23948sdkhjf

FLSmidth-boss skruer priserne op

Fredag kunne FLSmidth præsentere regnskab for første halvår, og det viste et driftsresultat (ebit) på 235 millioner kroner. Driftsmarginen endte dermed på 4,7 procent, og det er næsten en fordobling fra 2,7 procent i første halvår 2021.

Det skyldes ganske enkelt, at det er lykkedes FLSmidth at skrue priserne i vejret, skriver Børsen.

CEO Mikko Keto fortæller til avisen, at den danske ingeniørkoncern lå lavt indtjeningsmæssigt sammenlignet med konkurrenterne, og derfor har man besluttet at lade priserne stige i takt med inflationen ”og lidt mere”.

- Vi forsøger at give vores kunder værdiskabelse med vores produkter. Der er ikke tale om en win-lose situation. Vi har en fair prissætning, der medvirker til at skabe en win-win situation, siger Mikko Keto til Børsen.

Han forklarer, at FLSmidth ofte er involveret i projekter, hvor man er blevet specifikt udvalgt på baggrund af den kvalitet, FLSmidth er kendt for at levere, og derfor har det været muligt at øge indtjeningen.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/fls-bossens-jernnaeve-mod-stigende-priser-vi-har-besluttet-at-fastsaette-priserne-med-inflationstaksten-og-lidt-mere?b_source=seneste-nyt&b_medium=row_1&b_campaign=list_96

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.276