23948sdkhjf

Automatik 2012: Ny spiller på Automatik-messens konferenceprogram

Videncentret Sesam er med på årets Automatik-messe med en temadag om, hvordan produktionsvirksomheder får succes med automatisering.
Hvordan kan automatisering forbedre forretningen for producerende virksomheder i Danmark? Hvad er værdien ved automatisering i producerende virksomheder?

Det er to af de spørgsmål, som Sesam sammen med en række oplægsholdere vil forsøge at svare på onsdag den 12. september.

Oplagt deltager
Sesam er et videncenter inden for automatisering og passer derfor som fod i hose med messens konferenceprogram, og organisationen har god erfaring med at arrangere faglige temadage og netværksmøder.

- Jeg blev ringet op af Messecenter Herning, fordi man i styregruppen har haft kig på Sesams arrangementer og netværksmøder. De spurgte, om vi ikke ville være med på årets messe, fordi vi har haft succes med det, vi har lavet tidligere, og da hovedparten af udstillerne er interessenter i Sesam, har det været oplagt at deltage, fortæller direktør Carsten Nørkleby.

- Vi vil gerne lave det lidt a la de Sesam-arrangementer, man kender, så på messen bliver der også tale om en heldagskonference fra 9-17 med indlagte pauser, hvor man kan besøge messen eller netværke, uddyber han.

Succeshistorier i fokus
På konferencen er der fokus på succeshistorierne, og til at fortælle dem har Sesam hentet virksomheder som Schneider Electric, KJV, INS Scandinavia og Disa.

- Der er tale om indlæg, der på hver sin måde kommer til at fremstille, hvad det er, virksomheder har gjort for at automatisere, hvilken succes de har fået, og hvad der har givet dem succesen, siger Carsten Nørkleby, og fortsætter:

- For vi må erkende, at der skal ske noget inden for automatisering, hvis vi skal beholde produktionen her i landet. Nogen kan måske være tilbageholdende overfor at investere, og vi vil gerne vise, hvad der er af muligheder, og vi vil gerne vise, at man ved at automatisere godt kan bibeholde sin produktion i Danmark.

Konferencen finder sted onsdag den 12. september kl. 9.00-17.00 i Gunnar Nu Salen. Prisen er 1.400 kr. for medlemmer af Sesam, 2.000 kr. for medlemmer af ATT, BIA, DIRA og Veltek og 4.100 kr. for ikke-medlemmer.

Yderligere information og program kan ses på Sesam’s hjemmeside .
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078