Nu er Thyssenkrupp Mining en del af FLSmidth
Torsdag udsendte FLSmidth en fondsbørsmeddelelse, hvor man officielt har indlemmet Thyssenkrupps minedivision i koncernen.
FLSmidth indgik en aftale med den tyske industrikoncern sidste sommer om køb af mineaktiviteterne for godt 2,4 milliarder kroner.
Samtidig med indlemmelsen har FLSmidth også offentliggjort foreløbige regnskabstal for TK Mining-aktiviteterne for de første ni måneder af regnskabsåret 2021/2022.
De viser en omsætning på 356 millioner euro (2,6 milliarder kroner), eller 16 procent mindre end året før.
Ebit-marginen bliver ikke specificeret, men den ligger på et lavt encifret minustal mod -7,9 procent året før.
Bedre så det ud på ordrefronten. Her steg ordreindgangen med 40 procent til 433 millioner euro (3,2 milliarder kroner).