23948sdkhjf

Inrotech indgår nyt partnerskab

Fynske Inrotech, der producerer svejserobotter, har indgået et samarbejde med indiske Ador Welding Limited.

Med samarbejdet vil Ador Welding imødekomme en stigende efterspørgsel efter svejseautomatisering inden for skibsbyggeri, offshoreindustrien og andre tunge industrier.

Svejseløsninger til Indiens tunge industri

Ador Welding producerer en række svejseprodukter, herunder svejsematerialer og svejse- og skæreudstyr.

Administrerende direktør Aditya Malkani siger om samarbejdet med Inrotech:

- Dette partnerskab med Inrotech vil yderligere forstærke Adors evne til at levere svejseløsninger til Indiens tunge industri. Vi ser frem til sammen at introducere ny robotsvejseteknologi til vores eksisterende og fremtidige kunder.

Samarbejde af stor vigtighed

Thomas Bøgner, salgsdirektør hos Inrotech, supplerer.

- Samarbejdet med Ador Welding er af stor vigtighed på grund af deres langvarige og tætte relationer med relevante kunder. Med dette partnerskab er vi ikke bare klar til at levere intelligent og avanceret svejseteknologi, men også til at levere lokal service.

Ador Welding er til stede i mere end 40 lande i Mellemøsten, Asien og Afrika.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078