23948sdkhjf

Sanistål udvider direktionen

Sanistål har ansat en erfaren profile fra den danske grossistbranche som ny direktør for VVS Marked. 56-årige Henrik Krabbe skal gøre Sanistål til den absolut førende grossist i Danmark.

- Sanistål er en utroligt spændende grossistvirksomhed, som lige nu står i en enestående god position i forhold til at styrke og løfte salget over for både nuværende og nye kunder. Jeg glæder mig til at bruge min erfaring på at hjælpe Saniståls forretning til at vokse i de kommende år, siger Henrik Krabbe, der 1. oktober tiltræder som ny direktør for VVS Marked i Sanistål.

Dermed får han ansvaret for alt salg til installatører herunder VVS-kunder, entreprenører og el-installatører, ligesom han bliver ansvarlig for driften og udviklingen af Saniståls butikker over hele landet.

- Min tilgang til salg er at sætte kunden i fokus. Vi skal være til rådighed via de salgskanaler, som kunderne ønsker, og desuden skal vi gøre os attraktive over for andre brancher, som i dag ikke kigger i retning af Sanistål, når de skal købe varer, siger han.

En sværvægter

Administrerende direktør Claudio Christensen er begejstret for, at Henrik Krabbe nu bliver en del af den udvidede direktion i Sanistål.

- Henrik er en sværvægter inden for vores branche, og han kommer med nogle kompetencer, som vi i høj grad kan bruge i Sanistål. Han er stærk inden for forretningsudvikling med fokus på vækst, procesoptimering, kundefokus og digital transformation. Han har en unik forståelse for at superoptimere krydsfeltet mellem salg, butikker, sortiment og pricing. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig nogen bedre til at løfte vores VVS-forretning og vores butikker til næste niveau, siger Claudio Christensen.

Henrik Krabbe kommer til Sanistål med stor erfaring fra en række direktørstillinger i blandt andet bygge- og entreprenørbranchen og ikke mindst i VVS-grossistbranchen, hvor han i næsten ti år fra 2010-2020 havde forskellige direktørposter i Brdr. A&O Johansen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081