23948sdkhjf

Zinkpower går forrest for at skabe grøn omstilling

Med stigende krav til virksomheders klimaregnskab ønsker Zinkpower at være et foregangseksempel i galvaniseringsbranchen med implementering af grønne og bæredygtige tiltag. I Danmark reducerer virksomheden nu, hvad der svarer til 7.000 tons CO2 om året.

Siden Zinkpower Group blev grundlagt i 1973, har bæredygtighed og klimahensyn vejet tungt for de beslutninger, den verdensomspændende koncern træffer. Det afspejles ikke blot i Zinkpowers omdømme, som en grøn galvaniseringsvirksomhed, men opleves løbende gennem nye effektive tiltag med fokus på bæredygtighed. Det fortæller regionsdirektør i Zinkpower Danmark Niclas Adelsparre.

”Bæredygtighed og klimahensyn har altid været en del af Zinkpowers DNA. Vi ønsker ikke blot at efterleve myndighedernes krav. I stedet har vi sat et ambitiøst mål om at være på forkant med udviklingen.”

Pioner for grønne tiltag i branchen

Galvanisering er en kemisk proces, hvor stål eller støbejern gives en zinkbelægning, også kendt som korrosionsbeskyttelse, ved at dyppe det i smeltet zink. Processen foregår ved, at stålet eller jernet renses og dyppes i det smeltede zink, der har en temperatur på 450 grader. Der er således tale om en energitung proces, påpeger Niclas Adelsparre og fortæller, at virksomhedens elforbrug i Danmark svarer til 5.000 husstandes elforbrug om året.

“Da Zinkpower blev etableret på det danske marked i 2020, valgte vi at overgå til CO2-neutral strøm. Det vil sige, at Zinkpower Danmark i dag betaler for den mængde grøn strøm, vi bruger i produktionen,” forklarer Niclas Adelsparre.

Foruden at anvende grøn strøm i den danske produktion har Zinkpower som koncern indgået en aftale med den verdensførende zinkproducent Boliden, der udelukkende producerer zink ved brug af vedvarende energi fra vand- og vindkraft.

"Selvom investeringerne er forbundet med yderligere omkostninger for os, ønsker Zinkpower at drive en ansvarsfuld forretning, hvor grønne tiltag implementeres og tages alvorligt - fordi det er det rigtige at gøre."
Niclas Adelsparre, regionsdirektør i Zinkpower Danmark

“Som koncern forbruger vi mange tons zink om året. Vi modtager nu kun det, der hedder low-carbon zink. Det vil sige zink, der også er produceret på grøn energi. Kombinationen, hvor vi både anvender grøn el og kulstoffattig zink, er ikke tidligere set i vores branche. Selvom investeringerne er forbundet med yderligere omkostninger for os, ønsker Zinkpower at drive en ansvarsfuld forretning, hvor grønne tiltag implementeres og tages alvorligt - fordi det er det rigtige at gøre,” siger Niclas Adelsparre og tilføjer:

“De to tiltag har alene skabt en CO2-besparelse på 7.000 tons CO2 om året.”

Fokus på cirkulær økonomi

Zinkpower servicerer mange virksomheder i forskellige brancher, herunder inden for byggeri og infrastruktur samt vindmølleindustrien, hvor de via korrosionsbeskyttelse med zink forlænger levetiden på diverse produkter i stål.

“Zink er ikke giftigt stof, det er et naturligt forekommende metal i naturen. Ved at skabe en korrosionsbeskyttelse på stål til diverse industrier, sørger Zinkpower for, at
materialers levetid forlænges betragteligt, hvilket er mere bæredygtigt end at smide ud og producere nyt” forklarer Niclas Adelsparre. Han påpeger, at Zinkpower også indtænker cirkulær økonomi i deres produktionsdrift.

“Alle vores restprodukter fra produktionen, herunder aske og andre biprodukter, sørger vi for bliver genanvendt. Vi videregiver f.eks. biprodukter til medicinalindustrien, mens andet materiale bliver brændt og smeltet om til zink på ny.”

ZINKPOWER

Omtanke for miljøet har været en af de bærende søjler i Zinkpowers virksomhedsfilosofi lige fra etableringen i 1973. Firmaet er repræsenteret med 50 virksomheder i 13 lande i Europa, Amerika og Asien. Foruden korrosionsbeskyttelse på højeste niveau og med lang holdbarhed tilbyder Zinkpower også overfladebehandlinger i form af sandblæsning og maling op til CF/CX (offshore miljø) iht. EN/ISO 12944, Duplex System C5/CX (offshore miljø) iht. EN ISO 1461/EN ISO
12944 samt brandmaling iht. EN 13381-8.

www.zinkpower.com

Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.265