23948sdkhjf

Siemens Gamesa fyrer 2.900

Som led i arbejdet med en slankere og mere profitabel struktur, offentliggjorde Siemens Gamesa torsdag en stor spareplan, som kommer til at koste i alt 2.900 arbejdspladser.

Tidligere på året lancerede Siemens Gamesa Mistral-strategien, der skal lede vindmølleproducenten ud af flere års store underskud. En del af den strategi har været at gå koncernens produktion efter i sømmene.

De 2.900 job skal hovedsageligt findes i Europa, og Danmark, som er et af Siemens Gamesas største produktionslande, kommer til at bidrage med hele 800 job.

Derudover forventer Siemens Gamesa at skære 300 stillinger i Tyskland, 475 i Spanien og 50 i Storbritannien.

- Det er aldrig let at tage sådan en beslutning, men er tiden rigtig til at tage afgørende og nødvendige tiltag for at vende virksomheden og sikre en bæredygtig fremtid. Vi er nødt til at bygge et stærkere og mere konkurrencedygtigt Siemens Gamesa for at sikre vores position som nøglespiller i den grønne energiomstilling, siger Jochen Eickholt, CEO hos Siemens Gamesa.

Nu starter forhandlinger med de relevante organisationer for at se, om nogle af afskedigelserne kan ske ved frivillige fratrædelser eller interne rokeringer. Forhandlingerne starter i begyndelsen af oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.191