23948sdkhjf

Klumme: Tænk stort – tænk aluminium!

Omtrent så kortfattet kan og skal de kommende initiativer fra AluCluster forstås.
Klumme af: Michael Nedergaard, administrerende direktør, AluCluster

I kraft af at være landets aluminium-klynge og innovationsnetværk, står det efter lang tids forarbejde lysende klart – det er lige nu, at Danmark og danske virksomheder skal tænke ud af boksen, glemme de gamle fordomme om aluminium og i stedet se på muligheder, mange muligheder. Udviklingen rundt omkring os er i voldsom fart, og derfor er det nu, at Danmark som vidensamfund skal tænke smart mht. fremtidens konstruktioner.

Primær-konstruktioner i aluminium
Det er lige netop i forhold til store konstruktioner, at slaget skal slås. Der ligger enorme besparelser og fordele og venter, når vindindustrien og olie & gas-industrien begynder at dreje udviklingen. Dette er ikke længere et spørgsmål om, hvad AluCluster godt kunne tænke sig – udviklingen kommer indefra i de store organisationer, og det er lige nu, det begynder at ske.

Derfor er det også meget væsentligt, at landets ingeniører, konstruktører og virksomheder – enten aftagere eller producenter, begynder at tilegne sig den viden, som er nødvendig. Nøglen er forståelsen for konstruktionsdesign i aluminium, og den viden er tilgængelig.

I AluCluster ser vi mange eksempler på denne udvikling i udlandet, men vi er ikke et sekund i tvivl om, at Danmark meget hurtigt kan stige på denne udvikling og få noget mere ”smartness” ind i vores tunge konstruktioner.

Stor offshore-konference
Netop derfor er AluCluster i fuld gang med forberedelserne til en stor konference med et eneste fokus – store offshore-konstruktioner i aluminium.

Vi hiver eksperter fra udlandet ind, og samtidig bliver tiltaget koordineret med lignende tiltag i andre EU-lande. Der vil ikke blive tale om nogen form for ønsketænkning, men konferencedagen vil komme til at afspejle, hvad der kan lade sig gøre lige nu.

Politisk bevågenhed
I AluCluster er vi helt på forkant med, at dette tema også har politisk bevågenhed, og derfor skal de relevante parter naturligvis inddrages, herunder DI.

Hold derfor i de kommende måneder øje med dagspressen og datoen den 17. januar 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093