23948sdkhjf

Semi-Stål skal levere til vestjysk larvefabrik

Helsingør-virksomheden Semi-Staal har specialiseret sig i fuldt integrerede automatiserede vaske- og håndteringsløsninger til blandt andet fødevareindustrien.

Virksomheden har blandt andet Arla og Danish Crown på kundelisten, og blandt de seneste skud på stammen er en stor insektfabrik ved Horsens, som skal producere proteinpulver til foderstoffer. Det skriver SN.dk.

- Vi leverer vaskeløsninger til de kasser, der kommer til at køre i et automatisk vareflow i de her forholdsvis store fabrikker, som med al sandsynlighed kommer til at knopskyde i hele Europa. Vi har store forhåbninger, siger administrerende direktør Nicolai Meyendorff til SN.dk.

Det er selskabet Enorm Biofactory, der skal bygge fabrikken vest for Horsens, hvor der skal produceres soldaterfluelarver. Om tre år skal fabrikken kunne producere 30 tons larver om dagen, og om fem år skal kapaciteten op på 100 tons om dagen.

I januar rejste ejerne 370 millioner kroner til projektet, og siden er der kommet yderligere investorer til.

Originalartikel: https://helsingordagblad.dk/artikel/nicolai-ser-muligheder-i-banebrydende-larvevirksomhed-kulsort-fluesv%C3%A6rm-kan-indbringe-millioner-af-kroner

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078