23948sdkhjf

Micro Matic laver tredje opkøb på halvandet år

Den fynske producent af fadølsudstyr har købt Porter Lancastrian, som er Storbritanniens største producent af fadølsanlæg.

Porter Lancastrian har hjemme i byen Chorley nordvest for Manchester og beskæftiger 40 medarbejdere. Virksomheden producer både standardiserede og speciallavede fadølsanlæg.

Micro Matic har allerede en stærk markedsposition inden for specialtilpassede fadølsanlæg, og opkøbet skal komplementere den del af forretningen og styrke positionen yderligere på det britiske marked. Derudover bliver det også muligt at sælge Porter Lancastrians produkter uden for Storbritannien.

Andrew Brown, administrerende direktør hos Porter Lancastrian, fortsætter som daglig leder. Han siger:

- Ved at blive en del af Micro Matic kan vi opnå positive synergier på vores hjemmemarked, og samtidig får vi adgang til værdifuld viden og knowhow, ikke mindst gennem Micro Matics globale salgsorganisation.

Søren Vilby, CEO hos Micro Matic tilføjer:

- Opkøbet af Porter Lancastrian indikerer tydeligt vores høje forventninger til det britiske marked, Europas største marked for fadøl. Købet af Porter Lancastrian gør os i stand til at skabe et tæt samarbejde med vores britiske kunder, og sammen vil vi styrke vores britiske markedsposition.

Micro Matic har været særdeles aktive på opkøbsmarkedet de seneste år. I april sidste år overtog den fynske virksomhed 49 procent af det amerikanske selskab Glacier Design Systems, der udvikler fadølssystemer, og i maj samme år købte Micro Matic selskabet Gast-Serwis, der er en polsk distributør af fadølsudstyr.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094