23948sdkhjf

Siemens Gamesa tæt på gigantordre

Den spansk-tyske vindmølleproducent har landet en ordre på 1,044 GW til den taiwanske havmøllepark Hai Long. Det er Siemens Gamesas største projekt i Taiwan til dato.

Hai Long består af tre separate havmølleparker: Hai Long 2A på 300 MW, Hai Long 2B på 232 MW og Hai Long 3 på 512 MW. Endnu er der dog kun tale om en betinget ordre, men den forventes at blive endelig i løbet af 2023.

Siemens Gamesa skal levere 73 styk SG 14-222 DD-vindmøller, og udover dem indeholder ordren blandt andet en 15-årig serviceaftale med en option på en udvidelse til 20 år.

Hai Long-projektet skal bygges 50 kilometer ud for kysten ved Changhua County i det vestlige Taiwan.

- Siemens Gamesa-Hai Long-samarbejdet viser vejen til flere, store udviklingsprojekter i den taiwanske offshore vindindustri. Vi er opsatte på at levere disse projekter og udvide vores position som førende i den taiwanske offshore-revolution. Vi er også begejstrede for, at vores udvidede offshore-facilitet i Taichung vil være i stand til at understøtte denne aftale, når den bliver til en fast ordre, siger Marc Becker, CEO for Siemens Gamesas offshore-division.

Vindmølleproducenten offentliggjorde for nylig en stor udvidelse af koncernens nacellefabrik i Taiwan. Det er netop denne fabrik, der skal bruges til produktionen af møllerne til Hai Long-havmølleparken.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203