23948sdkhjf

OEM Automtic Klitsø skifter ud på direktørposten

Finn Alsing har besluttet at fratræde sin stilling som administrerende direktør hos OEM Automatic Klitsø, efter næsten 14 år på posten.

Fra 1. november fungerer Andreas Andersson derfor som administrerende direktør for virksomheden.

Andreas Andersson har været 25 år i OEM-koncernen. Størstedelen af tiden i OEM Automatic Sverige i forskellige stillinger både som sælger og i lederstillinger for forretningsområder. Siden 2020 har han været business director hos OEM International AB med ansvar for OEM Automatic-virksomheder i udlandet. Andreas Andersson forbliver i denne stilling parallelt med hans ansvar i OEM Automatic Klitsø.

OEM Automatic Klitsø er en virksomhed, der blev grundlagt i 1961, og som er leverandør af industrikomponenter fra en lang række producenter.

Produktsortiment indeholder blandt andet produktgrupper som procesteknologi, trykteknologi, flowteknologi, Atex, hydraulik, sikkerhedsudstyr, sensorteknologi, IIoT-teknologi og elektriske komponenter. Typiske brancher der leveres til er fødevarebranchen, medicinalbranchen, kemibranchen, marinebranchen og vindbranchen.

Virksomheden har 31 ansatte, hovedkontor i Allerød og en filial i Risskov.

OEM Automatic Klitsø er en del af OEM International, som har hovedkontor i Tranås i Sverige og består af 37 virksomheder i 15 lande med en samlet omsætning på 3,8 milliarder svenske kroner, 30.000 kunder, 400 leverandører og 886 ansatte.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062