Beritech Manufacturing opgraderer fræsekapaciteten
Beritech Manufacturing i Aalborg er full-scale leverandør på stålbearbejdning indenfor en bred vifte af brancher. Der er gang i forretningen, og virksomheden har derfor opgraderet maskinparken med et gigantisk vertikalt bearbejdningscenter fra Duroc Machine Tool. Det oplyser maskinleverandøren.
Der er tale om en DN Solutions model Mynx 9500, som er udrustet med en kraftig BT-50 BIG+ spindel og med sidemonteret værktøjsveksler for 40 værktøjer.
Mynx 9500 er designet med et stort bearbejdningsområde, der gør det muligt at håndtere et større udvalg af emner, hvor man, alt efter styringsvalg, har mulighed for at vælge mellem spindler med forskellige omdrejningstal og moment, og med gearkasse af hvilken type materiale, der skal bearbejdes. Arbejdsbordet på Mynx 9500 måler 2500x950 mm og kan belastes med 3500 kg. Mynx 9500 tilbyder bearbejdning i området X/Y/Z: 2500/950/850 mm.
Spindelmotoren på den aktuelle maskine yder 30 kW med et moment på 420 Nm. Max. spindelhastighed er 10.000 o/min.
Det nye Mynx 9500 vertikalcenter hos Beritech Manufacturing er udstyret med Fanuc 0i Series MC Plus styring, men der kan også tilbydes andre styringsmuligheder såsom Heidenhain og Siemens.
Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.