Metalskabsproducent har fået tiltrængt plads at boltre sig på
Det er sjovt, når virksomheden var vokseværk, men kun hvis der er plads til vokse. Det problem har metalskabsproducenten Cabinet System bokset med i flere år, men nu er virksomheden flyttet ind i sin nye fabrik i Fårup ved Randers. Og det giver 4600 kvm at boltre sig på, hvilket er dobbelt så meget plads som tidligere, skriver Randers Amtsavis.
- Vi har med flytningen gjort os klar til at vækste og til at få del i de mange investeringer, som elbranchen netop nu står overfor, siger Kai Hoffmann, der ejer virksomheden sammen med sin partner, Diana Hjelmager, til Randers Amtsavis.
De 4000 kvm er til produktionen, mens de 600 kvm er udlagt til showroom.
De kommende år skal elnettet i hele Danmark nemlig udbygges, så det kan transportere el ud til elbilernes ladestandere og nye digitale installationer. Og oftest skal de nye installationer stå i en stålskab, som Cabinet System producerer.
Derfor forventer virksomheden da også at fordoble sin omsætning inden 2024, ligesom man har fokus på eksport og derfor udvider salgsafdelingen. Cabinet System har desuden investeret i en ny stansemaskine til fem millioner kroner, skriver Randers Amtsavis.
- Siden vi flyttede, har vi fået flere nye kunder, og vi fornemmer, at vores nye faciliteter bærer en del af æren for den udvikling. Vi kan mærke, at når vi får besøg af potentielle kunder, så er de i udgangspunktet mere positive end tidligere. Ikke fordi vi har ændret os - for det har hverken vi eller vores produkter - men fordi de rammer, vi nu kan fremvise, når vi fører kunderne rundt i virksomheden, tydeligvis får os til at fremstå mere troværdige, siger Diana Hjelmager til Randers Amtsavis.
Regnskabsår | 2020/21 | 2019/20 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
Nettoomsætning | - | - |
Bruttofortjeneste | 12,101 | 14,438 |
Resultat af primær drift | 3,776 | 5,055 |
Resultat før skat | 4,099 | 5,172 |
Årets resultat | 3,185 | 4,022 |
Balancestatus | 21,190 | 21,778 |
Egenkapital | 12,051 | 10,866 |
Antal ansatte | 17 | 13 |
Kilde: CVR |