23948sdkhjf

Næste år satser Roblon på sorte tal

Roblon præsenterede onsdag foreløbige tal for regnskabsåret 2021/2022.

De viser, at den nordjyske virksomhed er kommet ud med en omsætning på 380,9 millioner kroner, hvilket er markant bedre end 249,9 millioner kroner året før.

Resultat af primær drift før af- og nedskrivninger og før særlige poster (ebitda) endte på 23,4 millioner kroner mod et underskud før skat på 12,6 millioner kroner i 2020/2021. Resultat af primær drift før særlige poster (ebit) blev et underskud på -3,8 millioner kroner mod -32,9 millioner kroner året før.

Både omsætning og driftsresultat ligger dermed inden for de forventninger, Roblon meldte ud i forbindelse med virksomhedens halvårsresultat i juni.

I 2022/2023 forventer en omsætning på 430-470 millioner kroner, et ebitda på 40-55 millioner kroner og et ebit på 10-25 millioner kroner.

- Ledelsen forventer, at omsætningen i koncernens første kvartal vil være udfordret grundet manglende omsætning i FOC produktgruppen (udstyr til fiberoptiske kabler, red.). Baseret på forventningerne til en tiltagende vækst i FOC produktgruppen i de kommende kvartaler, forventes omsætningen og dermed indtjeningen at udvikle sig positivt i de efterfølgende tre kvartaler, skriver Roblon i en fondsbørsmeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078