Siemens Gamesa napper spansk ordre
Vind-udviklingsselskabet Capital Energy har lagt en ordre på 52 MW hos Siemens Gamesa.
Ordren består af 10 styk SG 5.0-145-vindmøller, som leveres i en opgraderet udgave på 5,2 MW. Møllerne er specielt designet til områder med middelvindsforhold.
Vindmøllerne skal installeres i La Herrada-vindmølleparken i Albacete-provinsen i det sydøstlige Spanien.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren også en 20-årig serviceaftale.
Vindmølleparken skal efter planen være i drift i første halvdel af 2024.
Nacellerne til de 10 vindmøller skal samles på Siemens Gamesas fabrik Ágreda i det nordlige Spanien, og også gear og elektriske komponenter skal producers i Spanien.