23948sdkhjf

MAN leverer medium/high speed motorpakker til Cadelers nybygninger

MAN Energy Solutions er nu oppe på at skulle levere fire motorpakker med hver seks motorer til COSCO Heavy Industries i Kina. De i alt 24 motorer skal fordeles i de fire nybygninger, danske Cadeler har i ordre ved værftet. Ordren fordeler sig mellem to såkaldte F-klasse og to såkaldte X-klasse jack-up offshore vind-installationsfartøjer, der skal leveres i perioden 2024 til 2026.

De to klasser af fartøjer baserer sig på det samme grunddesign, men F-klassen er forberedt til at kunne skifte fra installation af møller til installation af fundamenter.

Hvert fartøj får et dieselelektrisk maskineri, hvor high- og medium speed er mikset. Konfigurationen bliver således 2 X MAN 6L32/44CR (medium speed) + 2 X MAN 9L32/44CR (medium speed) + 2 X MAN 12V175D (high speed). Alle koblet på Tier III compliant katalysatorer.

- Dette er en unik applikation, der vil sætte en ny standard for offshore-turbineinstallation og bæredygtige marineoperationer, samt være et godt udstillingsvindue for vores mixed-motor koncept. Med sin pålidelighed og lange serviceintervaller har 175D DNA'et fra en medium speed motor, hvorfor den matcher med vores 32/44 enheder.

- Kun MAN kan levere denne unikke motorkonfiguration med den højeste effektivitet, lavere vægt; dette repræsenterer reel værdi for vores kunde, Cadeler, udtaler Elvis Ettenhofer, Head of Marine Four-Stroke APAC, MAN Energy Solutions i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082