EU-lande er enige om indgreb mod vilde gaspriser
EU-landene er mandag blevet enige om et indgreb, der skal bremse vilde udsving i gaspriserne.
Dermed indfører EU-landene nu en "forsikringsordning" mod "ekstremt høje" gaspriser. Sådan beskriver klima- og energiminister Lars Aagaard (M) aftalen.
Han er tryg ved, at den ikke vil gå ud over forsyningssikkerheden i EU.
- Europa står sammen i dag, og det er jeg rigtig glad for. Der er også kommet nogle justeringer i teksten, som handler om, at hvis den forsikring, vi har købt os i dag, viser sig at være for dyr eller udfordrer den fundamentale gassikkerhed i Europa, så kan man kigge på det.
- For ud over priserne er det helt afgørende, at vi sikrer, at Europa har nok naturgas, siger Lars Aagaard.
Det krævede en flere uger lang armlægning, før energiministrene mandag endelig blev enige om en aftale. Den skærper EU-Kommissionens forslag til en løsning.
EU-Kommissionen havde oprindeligt spillet ud med et loft på 275 euro per megawatt-time (MWh). Men i aftalen er loftet sænket til 180 euro per megawatt-time.
Den såkaldte markedskorrektionsmekanisme skal bremse udsving i priserne på TTF-gasbørsen. Mekanismen bliver udløst, hvis prisen i en periode på tre dage stiger til 180 euro eller mere. Samtidig skal der være en forskel på mindst 35 euro i forhold til prisen på andre markeder i tre dage.
Det sidste skal sikre, at mekanismen kun udløses, hvis EU står i en særlig ufordelagtig situation i forhold til resten af verden. Ikke hvis gasprisen generelt er høj på markederne verden over.
Loftet bliver sænket fra 275 euro til 180 euro per megawatt-time. Det lyder som en markant stramning i forhold til EU-Kommissionens udspil. Er du bekymret for, om man er gået for vidt?
- Nej, jeg synes ikke, at man er gået for vidt. Man har lavet en samlet pakke, og jeg er tilfreds med resultatet.
- Det er fortsat mit håb, at forsikringsordningen aldrig bliver brugt. Sådan er det også med indbrudsforsikringen derhjemme: Vi har den, men vi håber, at den aldrig bliver brugt. Jeg håber, at vi ser en effekt i markedet, så vi aldrig kommer derop, hvor mekanismen bliver udløst, siger Lars Aagaard.
Især en række syd- og centraleuropæiske lande har presset på for et markant indgreb i forsøget på at sikre lavere gaspriser. Det er lande som Spanien, Grækenland, Belgien og Malta.
Her fylder gas langt mere i opvarmningen af huse, end det gør i Danmark.
Lande som Tyskland, Holland og Danmark er derimod traditionelt bekymrede for at gribe ind i markedet. Hvis indgrebet blev for markant, ville det kunne skade forsyningssikkerheden, har det lydt fra de nordeuropæiske lande.
Lars Aagaard mener, at det er lykkedes at opnå den rette balance i forslaget, som også indeholder nødbremser, der kan sætte mekanismen ud af kraft igen.
- Vi har betonet nogle elementer i aftalen, der gør, at hvis den ikke virker, som den skal, og det kommer til at true gasleverancerne ind i Europa, så kan man gribe ind, siger Lars Aagaard.
