23948sdkhjf

Stigende forsvarsudgifter kan forgylde dansk forsvarsindustri

Efter Ruslands invasion af Ukraine har Folketinget besluttet at øge de danske udgifter til forsvaret markant, så man rammer Natos krav på 2 procent af BNP.

Det kommer også danske virksomheder til gode, skriver Børsen.

Når der købes nyt materiel ind til forsvaret i udenlandske virksomheder, følger der som regel en såkaldt modkøbsaftale med. Det betyder, at den udenlandske virksomhed skal spendere et lignende beløb hos danske samarbejdspartnere. Det kan enten være som direkte ordrer, som underleverancer eller som teknologioverførsel.

I 2021 blev der indløst modkøbsaftaler for 2,2 milliarder kroner, og ifølge Børsens beregninger vil det beløb blive øget med 700 millioner kroner årligt, når Danmark når 2 procents-målet.

- Det kan give øgede investeringer i dansk forsvarsindustri, hvilket jeg naturligvis byder velkomment. Det er vigtigt for industrien, at disse investeringer drejes i retning af produkter eller services, der understøtter dansk forsvar, siger Joachim Fienkielman, underdirektør hos Dansk Industri, til Børsen.

Han bakkes op af konsulent Frederik Bergenfelt Friis fra Dansk Erhverv. Han påpeger, at SMV’er og den civile sektor med fordel kan bringes mere i spil i forhold til ordrer til forsvarsindustrien.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/kontraktgymnastik-varsler-guldregn-over-danske-forsvarsfirmaer?b_source=borsen&b_medium=row_1&b_campaign=news_2

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096