Stigende komponentpriser æder af overskuddet hos tankvognsproducent
Da tankvognsproducenten VM Tarm gik ind i regnskabsåret 2021/2022, var det med en fyldt ordrebog og en forhåbning om, at man ville tangere rekordåret 2019/2020, hvor man landede et overskud efter skat på 11,3 millioner kroner. Det skriver Agriwatch.
Sådan gik det dog ikke helt. Overskuddet endte nemlig ”kun” på 9,9 millioner kroner, trods en pæn stigning i bruttofortjenesten.
Administrerende direktør Holger Ross Lauritsen fortæller, at stigende priser på materialer og komponenter har været en udfordring.
- Vi har altid haft lange leveringstider, typisk seks-ni måneder, men i den tid kan komponenterne nå at stige meget i pris i mellemtiden. Det havde ingen forventet. Det tog os på sengen, og derfor har vi ikke kunnet nå at hæve prisen på det, vi har solgt, siger han til Agriwatch.
Derfor har VM Tarm nu indført en inflationsregulering i sine ordrebekræftelser.
I det nye regnskabsår har den vestjyske virksomhed stadig fuld ordrebog, og forventningen er, at man kan lande et resultat på niveau med seneste regnskabsår.
Originalartikel: https://agriwatch.dk/Nyheder/Industrien/article14837407.ece?utm_campaign=AgriWatch%20Middag&utm_content=2023-01-16&utm_medium=email&utm_source=agriwatch
Regnskabsår | 2021/2022 | 2020/2021 |
Valuta | mio. DKK | mio. DKK |
Bruttofortjeneste | 130,7 | 109,7 |
Resultat af primær drift | 12,8 | 13,4 |
Resultat før skat | 12,7 | 13,3 |
Årets resultat | 9,9 | 10,3 |
Balancestatus | 114,4 | 82,5 |
Egenkapital | 37,0 | 38,1 |
Antal ansatte | 227 | 208 |
Kilde: CVR |
Artiklen er en del af temaet Regnskab.