23948sdkhjf

Pinholt Metal Working på opkøb i lokalområdet

Efter gode og konstruktive forhandlinger overtager Pinholt Metal Working A/S, Jeco A/S med virkning fra 1. februar.

Begge virksomheder har hjemme i Skive og ligger med få hundrede meters afstand – Pinholt Metal Working på Hjortevej og Jeco på Ulvevej.

- Vi har været på udkig efter en måde at udvikle vores forretning på, og i den forbindelse er opkøbet af Jeco en naturlig udløber heraf. Det er et firma, som supplerer vores eksisterende forretning godt, da vi får flere tangenter at spille på. Med opkøbet får vi muligheden for at producere i større mængder og i mindre emnestørrelse, end vi har haft hidtil, og vi kan derfor nu tilbyde vores eksisterende, samt nye kunder, hele paletten inden for CNC-bearbejdning, udtaler Poul Pinholt, direktør hos Pinholt Metal Working.

Han supplerer at maskinparken hos Jeco hovedsageligt består af mindre CNC-fræsere med robotter og CNC-drejebænke med stangladere.

Med i købet overtager Pinholt Metal Working fem medarbejdere inklusive direktør og ejer Rasmus Brandhof.

- Vi har igennem årene arbejdet godt sammen, og jeg er meget glad for, at det er Pinholt, som overtager. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg har ønsket at sælge gennem flere år, da jeg sideløbende har haft andet job, så derfor er det naturligvis en glædens dag, men også en vemodig dag for mig, da firmaet har været i familien i mange år. Jeg glæder mig nu til at hjælpe Poul med vores eksisterende kunder, samt få de to firmaer slået godt sammen, udtaler Rasmus Brandhof.

Jeco blev grundlagt i 1976 som et enkeltmandsfirma under navnet Jeco Metalvarefabrik. Fra starten var virksomheden et jernstøberi, men det har siden ændret sig til et speciale i spåntagende bearbejdning.

I første omgang vil de to virksomheder producere på forskellige adresser i Skive, men Poul Pinholt oplyser at planen er at samle det hele på Hjortevej på et senere tidspunkt.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12