23948sdkhjf

Ferrofoss-støberi klar til nyansættelser

Det nystartede jernstøberi i Borup trodser de negative tendenser og er på udkig efter mere personale.
Det vakte genklang i jern- og metalindustrien, da Ferrofoss for et år siden meddelte, at man ville starte et nyt jernstøberi i Borup nær Køge.

Over de seneste fem år er antallet af støberier i Europa faldet med 20 procent til under 2.000, men takket være en solid strategiplan er det lykkedes for Ferrofoss-støberiet at trodse tendenserne i en grad, så man nu er på udkig efter et supplement til staben af medarbejdere.

- Vi leder i øjeblikket efter en produktingeniør med en støbebaggrund – altså en støbemester. Med tiden er det et håb, at vi kan komme til at hente både sælgere og ingeniører ind, siger Michael Schou Rasmussen, som siden 1. august i år har været CEO i virksomheden.

Kun de innovative har en fremtid
Ferrofoss ejes af familien Wolff-Petersen, som også står bag GH Form, der har hjemme på en tilstødende grund på Bækgårdsvej i Borup. GH Form står i øjeblikket for omkring 20 procent af omsætningen i støberiet, som dermed har et solidt økonomisk fundament at arbejde ud fra.

- Du ville ikke se en private equity fond starte et projekt som det her op. De ville i stedet gå ind i det om et års tid, når det hele er endnu mere etableret, og så bygge videre på det, mener Michael Schou Rasmussen, som er kommet til støberiet med flere års erfaring fra elektronikbranchen, med en BA i ledelse samt en MBA med speciale i innovationsmanagement i bagagen.

Læs også: Nystartet jernstøberi er klar til anden fase

Han mener, at de ældste og svageste støberier nu er fjernet fra landkortet, mens kun de mest innovative vil have en plads i fremtiden. Og det er planen, at Ferrofoss skal høre til blandt disse med en central placering nær Køge, som har gode transportmuligheder til de nære markeder i form af Tyskland og især Skandinavien.

- Det danske marked alene er ikke stort nok, men især i Sverige ser vi gode muligheder for afsætning. Desuden er GH Form til stede i både Holland og Norge, så det rummer også visse muligheder, pointerer Michael Schou Rasmussen, som forventer at ramme en omsætning på 19 mio. kr. allerede i løbet af 2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094