Forsker om ny overenskomst: et klassisk kompromis
Et klassisk kompromis.
Sådan lyder vurderingen af overenskomstaftalen, der søndag blev indgået på industriens aftale, fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, Aalborg Universitet.
- Det er et klassisk kompromis, hvor begge parter har skullet bøje sig ind mod midten, siger Laust Høgedahl.
Aftalen sikrer, at lønnen stiger mindst 4 procent over to år for cirka 230.000 medarbejdere, der arbejder inden for industrien.
Dertil kommer de lønstigninger, man lokalt kan forhandle sig frem til.
Men 2022 har budt på stærkt stigende forbrugerpriser, der hen over året ramte den højeste stigningstakt i 40 år.
Det har medført, at reallønnen er blevet udhulet.
Det gør ifølge arbejdsmarkedsforskeren, at det ikke er givet, at baglandet i fagbevægelsen vil være helt tilfreds.
- Det er klart, at der har været rigtig høje forventninger i baglandet i fagbevægelsen, der formentlig ikke vil synes, det er godt nok.
- Men bare det, at parterne har landet en aftale er ret imponerende, fordi de har haft alle odds imod sig, siger Laust Høgedahl.
Ifølge aftalen får tillidsrepræsentanterne "stærkere værktøjer" end i dag til at hente gode resultater hjem ved lokale lønforhandlinger.
- Hvad det præcist indebærer, ved vi ikke noget om endnu, siger Laust Høgedahl.
Der er andre elementer i aftalen, der skal hjælpe med at gøre den spiselig, vurderer han.
- Man har kigget på noget af det, der ikke er med til at drive inflationen, og her spiller pension en relativt stor rolle, blandt andet med pension til kvinder på barsel. Man har også lagt mere på fritvalgskontoen, siger han.
Arbejdsmarkedsforskeren bider mærke i, at aftalen ikke adresserer den planlagte afskaffelse af Store Bededag.
- Mange havde nok forventet, at man ville lave en form for kompensation eller i hvert fald i aftalen forholde sig til afskaffelsen af Store Bededag. Men det er holdt helt ude af aftalen, siger Laust Høgedahl.
Der skal samlet set forhandles overenskomstaftaler på plads for 600.000 privatansatte danskere i foråret.
Her vil man i høj grad skæve til den netop indgåede aftale, vurderer arbejdsmarkedsforskeren.
Overenskomsterne er først endeligt gyldige, når de er vedtaget blandt et flertal af medlemmerne af fagforeningerne ved en urafstemning. Det sker typisk til april.
/ritzau/
