Fritz Schur Teknik samler mekanisk service
Forretningsområdet mekanisk service hos Hans Buch A/S overgår til søsterselskabet Fritz Schur Teknik A/S.
- Med dette tiltag vil vi få en stærk serviceorganisation, som er godt besat i hele Danmark, og som har en bred vifte af kernekompetencer, der er understøttet af konstruktører og ingeniører til at finde de rigtige løsninger for kunderne, skriver Fritz Schur Technical Group i en pressemeddelelse.
Virksomheden kunder vil ikke mærke forskel, da serviceaftaler mv. fortsætter som hidtil, ligesom kundernes service vil blive udført af de teknikere, de allerede kender.