23948sdkhjf

Lema A/S vender minus til plus

To år med underskud er nu blevet afløst af sorte tal på bundlinjen hos den østjyske maskinfabrik.
Ved årsskiftet tiltrådte Jakob Stautz som administrerende direktør hos Lema A/S, og en af hans fremmeste opgaver var, sammen med partneren produktionschef Ole Skov, at få vendt det skuffende underskud på 0,7 mio. kr. fra 2010/2011 til et overskud.

Allerede et halvt år senere er den mission lykkedes. Virksomhedens regnskab for 2011/2012 viser nemlig et flot overskud efter skat på godt 350.000 kr. – og det endda med en omsætning der lå ”lige i underkanten af det budgetterede”.

- Det er svært at pege på den direkte årsag til, at det er lykkedes, men det skyldes blandt andet, at vi har fokuseret på, hvad der skaber værdi for os som virksomhed, og hvordan vi skaber værdi for vores kunder, fortæller Jakob Stautz.

Basale dyder i fokus
Han forklarer, at det i høj grad er basale dyder som levering til tiden og i den rigtige kvalitet, der har været med til at stabilisere virksomheden, men derudover er virksomhedens omkostninger også blevet kigget kritisk efter i sømmene.

- Vi har kigget meget på effektivisering. Vores produktionschef Ole Skov har en rigtig god baggrund fra Danfoss med en høj grad af lean-erfaring, og det er vi ved at implementere på fabrikken, siger Jakob Stautz, og tilføjer:

- Men vi har også været igennem en udvælgelsesproces for at finde vores idealkundeprofil og besluttet, at det er dem, vi vil arbejde på at pleje. Vi sikrer, at vi ikke tager noget ind, hvor der er en høj grad af forædling uden for vores kompetenceområde. Vi fastholder fokus og udvikler kompetencer på det, vi er gode til.

Forventer nyt overskud
2011/2012-overskuddet skal kun være første skridt i den turnaround-proces, der er sat i gang hos Lema A/S. De gode takter skal nemlig føres videre og udvikles i de kommende år. Jakob Stautz er da også fuld af fortrøstning med hensyn til indeværende regnskabsår.

- Ordrebogen ser lovende ud. Vi havde et lille vakuum lige efter sommerferien, men vi har rigtig mange spændende forespørgsler lige nu, og vi kan samtidig mærke, at vores stamkunder stort set fastholder de forventninger, de har haft, siger han, og slutter:

- Vi forventer derfor at kunne fastholde omsætningen fra sidste år og igen komme ud med overskud.
Læs mere om: Lema
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094