23948sdkhjf

Ny arbejdsmiljøproblemer hos LM Wind Power

Vindmøllevinge-producenten har fået flere nye påbud efter et besøg fra Arbejdstilsynet.
Den har tidligere været gal med arbejdsmiljøet hos LM Wind Power. I 2011 kom virksomheden i søgelyset, da en række tidligere medarbejdere stod frem med mulige forgiftninger efter arbejde i styréndampe på virksomheden, og ved den lejlighed kom det frem at virksomheden havde fået hele 35 påbud i perioden 1995-2011.

Denne gang er det også styrén’en, der er i fokus. Ved et besøg fra Arbejdstilsynet den 15. oktober kunne LM Wind Power ikke dokumentere, at styrén-belastningen var under de tilladte grænseværdier, og derfor har virksomheden nu fået et påbud om at skaffe den nødvendige dokumentation. Det skriver Fagbladet 3F.

Men det var ikke det eneste, Arbejdstilsynet havde at komme efter. Samtidig fik LM Wind Power nemlig et påbud om at sikre sig bedre mod eksplosionsfare.

- Arbejdslederne kan ikke give den fornødne instruktion, da den kemiske brugsanvisning mangler, så de ansatte ved ikke, hvordan de skal sikre sig. LM Wind Power påbydes endda at hente eksperter udefra, fordi de ikke selv kan klare opgaven, siger konsulent i 3F's Arbejdsmiljøpolitiske afdeling Jesper Lund-Larsen.

Vice president, Manufacturing hos LM Wind Power, Richard Bevan, oplyser til fagbladet, at virksomheden endnu ikke har besluttet, om man vil anke Arbejdstilsynets påbud.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.124