Nyt om navne: Danpres ansætter kvalitetschef
Susanne Lohse er pr. 1. november blevet ansat i en nyoprettet stilling som LEAN- og kvalitetschef hos Danpres A/S.
- Danpres A/S er kommet fornuftigt gennem krisen og synes at kunne konstatere en vis stabilitet og vækst i tiden fremadrettet, vi mener derfor, at der er god basis for og en god ide i at oprette en fuldtime kvalitets- og LEAN-funktion. Hos Danpres A/S er vi godt i gang med LEAN og vil nu tilføre dette ekstra ressourcer sammen med kvalitetsområdet. Planen er at gennemføre en ISO 9001 certificering i løbet af 2013, skriver Danpres i en pressemeddelelse.