23948sdkhjf

Give Stålspær modtager toplederpris

Give Stålspær i Brande har fået Industriens branchearbejdsmiljøråds toplederpris. Prisen gives for at investere, engagere sig i og arbejde strategisk med arbejdsmiljø og trivsel.
Det er Give Stålspærs to ejere Torben Larsen og Teil Bechmann Pedersen, der modtager toplederprisen, fordi de formår at skabe balance mellem et sikkert arbejdsmiljø og en sund forretning. Holdningen hos direktørerne er, at en investering i godt arbejdsmiljø kommer mangefold tilbage. For dem er medarbejderne den vigtigste ressource, og derfor har virksomheden konstant fokus på at skabe en effektiv og sikker arbejdsplads.

- Når man har en virksomhed med 120 medarbejdere, handler det selvfølgelig om at have en ordentlig arbejdsmoral. Vi stræber efter at være en effektiv arbejdsplads, og vi stiller krav til vore medarbejdere. Til gengæld honorer vi dem også med nogle ordentlige arbejdsvilkår, fortæller Torben Larsen.

Virksomhedens ledelse anerkender, at det er medarbejderne, der skaber virksomheden og i sidste ende gør den til en god forretning. Derfor er der hos Give Stålspær fokus på, at medarbejderne får relevant uddannelse og de nødvendige sikkerhedskurser. Teil Bechmann Pedersen fortæller:

- En skade er altid en skade for meget, så omkostningerne betyder ikke noget, når vi taler om sikkerhed. Der vil altid være omkostninger ved medarbejdere, der bliver syge, men sikkerheden kan man ikke spare på, hvis man vil drive en ordentlig virksomhed.

Præmieoverrækkelsen finder sted tirsdag den 27. november.

Fakta
Give Stålspær laver stålkonstruktioner til byggesektoren, herunder bærende stålkonstruktioner til landbrugets avls- og produktionsbygninger, industribygninger, søjle- og bjælkekonstruktioner samt komplicerede stålkonstruktioner til større og mindre byggerier.

Virksomheden har eksisteret i over 30 år og er efter et ejerskifte i 2003, i dag en hurtigt voksende virksomhed i vækst.

Virksomheden holder til i Brande og har i dag over 120 medarbejdere. Hovedmarkederne er Danmark, Sverige, Norge og Tyskland
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078