23948sdkhjf

Overskud hos Dan Vals to år efter opstart

Regnskabet går i plus hos Dan Vals, selvom der er investeret yderligere i maskinparken, og medarbejderstaben er blevet udvidet.
Dan Vals A/S i Haderslev har hurtigt etableret sig på markedet for profilvalsning, og det netop offentliggjorte regnskab viser et positivt resultat.

- Vi er selvfølgelig rigtig stolte. Vi får et overskud på en lille kvart million kroner, og det er ganske tilfredsstillende. Især taget i betragtning, at vi sidste år havde et underskud på 1,6 millioner på grund af de mange udgifter i forbindelse med etableringen, siger administrerende direktør Hans Messer.

Godt fra start trods krisen
Selvom virksomheden startede midt under krisen, var der ingen rystende hænder hos de fire ejere, der tilsammen har 30 års erfaring i branchen. Der blev ikke gået på kompromis, og produktionsfaciliteterne skulle være i orden fra begyndelsen. En produktionshal på 4000 kvadratmeter blev taget i brug, og maskinparken var fra start omfattende nok til at håndtere alle typer opgaver.

- Udgangspunktet var, at vi ikke ville sige nej til ordrer på grund af en mangelfuld maskinpark. Vi var overbeviste om, at der var plads til os på markedet, men det krævede, at vi var klar. Vi har også investeret i maskiner i år for at optimere produktionen. Det kræver en løbende effektivisering at være bedst på prisen, da vi ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, siger Hans Messer.

Flere medarbejdere
Størstedelen af årets omsætning er hentet på mange mindre serier, og der er nu over 500 kunder i kartoteket. Derfor har det også været nødvendigt at udvide medarbejderstaben løbende, både i produktionen og salgsafdelingen. Blandt andet ansættelsen af en salgsdirektør er en medvirkende årsag til fremgangen.

- At få udbredt kendskabet til vores kompetencer har høj prioritet. Derfor ansatte vi i foråret en salgsdirektør for at få mere struktur på den offensive del af salgsarbejdet. Nu er vi også i gang i Tyskland, og Norge og Sverige følger efter. Væksten stiller store krav til vores medarbejdere, men de gør det fantastisk. Folkene i produktionen leverer virkelig varen, og holder hinanden op på, at kvaliteten skal være i top hver gang. Med det hold føler vi os godt rustet til det kommende år, slutter Hans Messer.

Om Dan Vals
Dan Vals A/S er grundlagt i 2010, og virksomheden valser alle typer materialer i alle størrelser. Fra almindeligt sort stål og aluminium til rustfrit i både store og små serier. Der leveres til vind-, offshore-, transport- og byggeindustrien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14