23948sdkhjf

Funki i dyb krise

[i]Staldinventarproducenten Funki i Gjellerup ved Herning har muligvis tabt hele sin aktiekapital. Tirsdag måtte virksomhedens ledelse erkende den dybe krise og meddelte, at væsentlige forretningsområder skal frasælges.[/i]
Nyheden fik øjeblikkeligt kursen på Funkis aktier til at styrtdykke på Fondsbørsen med hele 62 procent - fra 7,70 til 4,80 kroner.
Funki producerer staldinventar og udstyr til gylleseparering, og direktør Finn Madsen forklarer de øjeblikkelige problemer med et presset marked.

- Priserne på produkterne er helt i bund, og det er et vanskeligt marked at agere på, sagde Finn Madsen til TV2.

De dystre udsigter fik i dag Funkis bestyrelse til at indlede forhandlinger om salg af datterselskabet Funki Tech A/S. Bliver salget gennemført, er der risiko for, at hele aktiekapitalen vil være helt eller delvist tabt. Virksomheden venter, at forhandlingerne vil være afsluttet i marts 2004. Funki, der har 150 ansatte, hed tidligere Dansk Staldinventar. Virksomheden blev grundlagt i 1932 med produktion og salg af rugemaskiner.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.057