23948sdkhjf

Klumme: Det er jo fantastisk!

Vi danskere er normalt rigtig gode til at brokke os. Hvis ikke over andet, så over vejret. Med fare for at blive stemplet som landsforræder eller det der er værre, vil jeg med denne klumme gøre netop det modsatte.
Det handler i høj grad om, hvordan vi ser glasset. Er det halvfyldt eller halvtomt. Har vi mistet halvdelen eller har vi et udviklingspotentile til at blive dobbelt så store.

For tre år siden, da vi i DAMRC begyndte at sætte produktion og fastholdelse af produktionsjobs på dagsordenen i Danmark, var der kun meget få politikere, der forstod, hvad vi talte om, og hvordan vi kunne have et så forskruet syn på virkeligheden – nu tre år efter taler alle om, at vi ikke kan undvære produktion, og at produktion er en stor del af fundamentet for vores velfærdsmodel – og det er da fantastisk.

Det er også fantastisk, at et initiativ som MADE har samlet vore universiteter i en fælles satsning, der sætter produktion og produktionsjobs på dagsordenen med et budget på op imod 200 mio. kr.

Vi, der går op i produktion, kan sikkert nemt finde noget at brokke os over, men jeg mener, at vi har meget mere at glædes over. Det er nu indiskutabelt, at produktion er kommet øverst på dagsordenen på såvel de danske universiteter, på erhvervsskolerne og hos politikerne både lokalt og nationalt.

Jeg lever ikke i en glasklokke, så jeg har også hørt noget om en krise – og det er da rigtigt, at det ikke alle steder er helt så lysegrønt som i de fede år frem til 2008. Når alt om den græske, spanske og italienske økonomi så er blevet brugt til at tale os ned i et kollektivt hul, vil jeg alt dette til trods hævde, at det er fantastisk, at vi i DAMRC nu igen oplever, at vi ikke kan få lov til at booke et møde med ledende medarbejdere i danske produktionsvirksomheder, fordi de har så vandvittigt travlt, og at de tjener flere penge end nogensinde før…

Som Steffen Brandt fra TV2 synger.. ”Kom lad os brokke os, det er nok det vi har det bedst med”, men hvorfor egentlig? Blot fordi vi er naturtalenter i denne disciplin, kunne vi måske godt øve os lidt i at sige ”Det er jo fantastisk”? – For det er det jo, ellers lavede vi jo nok noget andet!

God jul og Fantastisk nytår til jer alle.

Kilde: DAMRC - http://www.damrc.com

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127