Hovmand tog tæskene i 2012
2011/2012 blev et turnaround-år for dem sjællandske producent af løftegrej, der nu øjner bedre tider.
- Året har været præget af en meget betydelig aktivitet, der har karakter af en turn around. Beslutningstagningen og de implementerede løsninger var baseret på meget grundige analyser af alle produkt-, produktions- og afsætningsmæssige forhold, skriver Hovmand i sit årsregnskab.
Sorø-virksomheden har blandt andet outsourcet de sidste dele af virksomhedens produktion, ligesom distributionen er blevet effektiviseret, og en række varer med lav indtjening er blevet udfaset.
Virksomhedens ledelse betegner 2011/2012-resultatet som utilfredsstillende, men forventer at de gennemførte omstruktureringer vil medføre en ”væsentlig forbedring af indtjeningen” i 2012/2013.