Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder med relation til metal- og maskinindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Cecilie Rubow og Palle Rasmussen er blevet udpeget som medlemmer af Det Frie Forskningråd – Kultur og Kommunikation. Samtidig er Daniel Otzen, Lone Gram, Benni Winding Hansen, Charlotte Fløe Kristjansen, Troels Aagaard, Merete Bilde og Lars A. Arge blevet udpeget som medlemmer af Det Frie Forskningsråd – Natur og Univers.
Endvidere er Michael Slavensky Dahl, Helena Skyt Nielsen, Ole Hammerslev, Steen Schaumburg Müller og Lene Hansen blevet udpeget som medlemmer af Det Frie Forskningsråd – Samfund og Erhverv. Derudover er Merete Osler, Niels Ødum og Ulrik Gether blevet udpeget som medlemmer af Det Frie Forskningsråd – Sundhed og Sygdom. Endelig er Jan Oskar Jeppesen, Phillip Mayer, Jan K. Schjørring, Annemarie Thuri Kristensen, Hanne Riis Nielson og Jukka Rantanen blevet udpeget som medlemmer af Det Frie Forskningsråd – Teknologi og Produktion.
Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og fem faglige forskningsråd, der har ansvaret for årligt at investere godt 1,2 mia. kr. til forskning baseret på forskernes egne initiativer.
Jydsk Emblem Fabrik A/S
Lars Kastrup Jensen er blevet ansat som ny salgschef hos Jydsk Emblem Fabrik A/S.
Jydsk Emblem Fabrik fremstiller emblemer, sportspræmier, navneskilte, soldaterartikler og reklameartikler.
Læs mere: Ny salgschef hos Jydsk Emblem Fabrik
Knudsen Plast A/S
Søren Nielsen er indtrådt i bestyrelsen hos Knudsen Plast A/S (kilde: Børsen).
Knudsen Plast A/S udvikler sprøjtestøbte plastkomponenter til healthcare-sektoren.
Kvistgård Jern & Metal A/S
Birgitte Bramsen Andersen er indtrådt i bestyrelsen hos Kvistgård Jern & Metal A/S i stedet for Henning Jensen Andersen (kilde: Børsen).
Kvistgård Jern & Metal A/S er en genvindingsvirksomhed med base i Nordsjælland.
Morsø Jernstøberi A/S
Søren Hougaard er udtrådt af bestyrelsen hos Morsø Jernstøberi A/S (kilde: Børsen).
Morsø Jernstøberi A/S producerer brændeovne.
Offshore Center Danmark
Anders Eldrup er blevet udnævnt som ny formand for Offshore Center Danmark.
Samtidig er Poul Nyrup Rasmussen indtrådt som medlem af centrets bestyrelse.
Læs mere: Eldrup ny formand for videnscenter
Otis A/S
Jean Pierre Dejoux, Frankrig, er indtrådt som bestyrelsesformand hos Otis A/S i stedet for Jean-Luc Robert Lavenir, Belgien. Samtidig er Thierry Jaillot, Sverige, Sten Henrik Ingvar Nordin, Sverige, og Marc Pierre André Vachette indtrådt i bestyrelsen i stedet for Mohamed Abdelouhab Bougheroumi, Frankrig, og Riku Matti Kolari, Finland (kilde: Børsen).
Otis er blandt verdens største producenter af elevatorer, rulletrapper og rullende fortove.
Aalborg Energie Technik A/S
Claus Christensen er indtrådt i bestyrelsen hos Aalborg Energie Technik A/S (kilde: Børsen).
Aalborg Energie Technik A/S er en ingeniørvirksomhed, som leverer og yder service på komplette biomassefyrede kedler, kombinerede kraftværker og kraftvarmeværker i størrelsesordnen 25–170 MWth.