ISO-certificering til Sihm Højtryk
Esbjerg-virksomheden er blevet certificeret efter ISO 9001:2008.
- For os var det et direkte must at være ISO 9001-certificeret. Olie- & gasbranchen har sat et kvalitetsledelsessystem som laveste underlægger. Hvis din virksomhed ikke har nået dette niveau rent evolutionsmæssigt, så er du i princippet ikke interessant for branchen, fortæller en tydeligt stolt Peter Dahlgaard, der er produktchef hos Sihm Højtryk.
Den vestjyske virksomhed har leveret højtryksløsninger til blandt andet værfter verden over i mere end 20 år og har derfor efterhånden oparbejdet en lang referenceliste.
- En gang var det nok at have et godt rygte i branchen – det er det ikke mere. I dag skal man dokumentere, at man har taget stilling til kritiske punkter. Alt i alt for at højne leveringssikkerheden, siger Peter Dahlgaard.
Sihm Højtryk har i dag otte medarbejdere, og udover højtryksløsninger til olie- & gasindustrien leverer virksomheden også produkter til tagrensere, kloakmestre, murere, entreprenører osv.