23948sdkhjf

Afskedigelser hos MAN i Frederikshavn

MAN Diesel & Turbo siger nu farvel til 40 medarbejdere som et led i planlagte nedskæringer.
De 40 medarbejdere er beskæftiget i fabrikkens motormontage, enheden for Propeller og Aft Ship samt som rejsemontører. Nedskæringerne er en direkte konsekvens af, at MAN Diesel & Turbo i 2009 besluttede at lukke motorproduktionen på fabrikken i Frederikshavn. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Efter afskedigelserne vil MAN Diesel & Turbo stadig have ca. 480 ansatte i Frederikshavn, og medarbejderne vil i 2013 paradoksalt nok kunne komme til at opleve nyansættelser, mens afskedigelserne står på. Det skyldes, at MAN Diesel lige nu opruster på andre områder i Frederikshavn.

- Vi vil være koncernens kompetencecenter inden for Propeller & Aft Ship systemer. Virksomheden vil samtidig fortsætte med at sælge retrofit løsninger. Retrofits er en stor salgssucces, som er med til at optimere skibenes forbrug af brændstof. Vi vil derfor fortsat ansætte nye medarbejdere til udvikling og ordredesign, siger direktør Poul Knudsgaard til Nordjyske Stiftstidende.

Her vil der dog først og fremmest blive tale om ansættelse af højtuddannede medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085