23948sdkhjf

Rias stadig mærket af afmatning

Plasthalvfabrikata-virksomheden kæmper stadig med et afmattet marked. Aktiviteten er dog svagt stigende.
- På et netop afholdt bestyrelsesmøde kunne bestyrelsen notere sig, at udviklingen i første kvartal 2012/2013 har været præget af den aktuelle usikkerhed, der har kunnet iagttages i den danske og europæiske samfundsøkonomi. Denne udvikling har også påvirket resultatet for første kvartal i Rias A/S i en negativ retning, konstaterer Rias i en fondsbørsmeddelelse.

- Usikkerheden har blandt andet betydet, at mange industrielle virksomheder har reduceret deres lagre og for øjeblikket baserer deres nye indkøb på næsten udelukkende tidsnære projekter. Den indenlandske efterspørgsel er stadig meget svag, og de eksportorienterede virksomheder har også måtte konstatere et faldende aktivitetsniveau, lyder det videre.

Derudover har byggesektoren udviklet sig på et noget lavere niveau end sidste år, hvilket er blevet forstærket af, at vinteren har været hårdere end normalt.

Derfor er koncernens afsætning blevet påvirket negativt i første kvartal, men lige nu øjner ledelsen en ”let stigende aktivitet”. Derfor fastholder man forventningerne om et resultat på 5-9 mio. kr. i 2012/2013.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081