23948sdkhjf

Jobboom på Lindø i 2014?

Store investeringer i et nyt testcenter for havvindmøller skal give tusinder af arbejdspladser på Lindø. Hidtil har de ladet vente på sig, men de kommer, lover politikerne.
Mandag kunne en række politikere og andre prominente gæster indvie et nyt svejseanlæg på Lindø. Anlægget er et led i at omdanne det tidligere værft til at huse verdens mest avancerede center til test af havvindmøller. Det skriver TV2 Fyn.

Målet har været 2.000 nye arbejdspladser, men hidtil er det ikke gået så stærkt som ventet. Det kommer dog – det er en række involverede politikere i hvert fald sikre på.

- Det er ikke gået så hurtigt, som vi troede. Finanskrisen har skabt meget svære vilkår. Men snart kan vi på få måneder teste havvindmøller, der kan forsyne 10.000 mennesker med energi, og så tror jeg, arbejdspladserne kommer, siger formand for Lindoe Offshore Renewables Center, Poul Nyrup Rasmussen, til TV2 Fyn.

Han bakkes blandt andet op af minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, der forudser, at jobbene nok skal komme i løbet af et par år.

Testcentret på Lindø skal efter planen stå færdig i 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141