23948sdkhjf

Randers Reb sælger Lifting

Randers Reb meddeler, at man har indgået en betinget salgsaftale vedrørende selskabets Lifting, Marine & Offshoreaktivitet inklusiv Maskinfabrikken Lehaka, Aalborg.
Forhandlinger om salget blev tidligere nævnt i en fondsbørsmeddelelse den 20. august 2004. Aftalen er betinget af, at selskabets kreditorer kan tiltræde denne i henhold til konkurslovens regler.

Køber er et af Jackie Bøllingtoft, Odense, nystiftet aktieselskab. Familien Bøllingtoft har tidligere drevet Lifting-divisionen og i sin tid solgt den til Randers Reb A/S. Købesummen for de til divisionen hørende aktiver og aktiviteter udgør i alt cirka 13 millioner kroner.

I forbindelse med overtagelsen overdrages køber rettigheder og forpligtelser over for 52 medarbejdere.

Ud over leasingforpligtelser for biler og regnskabssystem overtager køber ikke de til divisionen knyttede gældsforpligtelser.

Randers Reb’s øvrige aktiviteter, som består af Fishing-divisionen inklusive UAB Randers Reb Production, Litauen, søges fortsat frasolgt.

Det er fortsat bestyrelsens opfattelse, at selskabets aktiekapital er tabt.

Kilde: Jern- og Maskinindustrien.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143