23948sdkhjf

Cimbria i ægyptisk dødvande

Det arabiske forår har sat en brat stopper for alle investeringer i det nordafrikanske land.
Ægypten har ellers været et godt marked for Cimbria, der har leveret siloanlæg til det nordafrikanske land de sidste 30 år. De politiske omvæltninger i landet i 2011 har imidlertid sat en stopper for en del projekter, som ellers er klar til at blive skudt i gang, men som mangler finansiering. Det skriver Børsen.

For øjeblikket er Thisted-virksomheden ved at lægge sidste hånd på et projekt i Alexandria, som blev skudt i gang før det arabiske forår, men herefter er der udsigt til ordretørke i Ægypten.

Det får imidlertid ikke Cimbria til at sidde på hænderne. Virksomheden har to ansætte i Ægypten, og de skal nu i stedet kigge mod nabolandene.

- Det vi skal bruge, er jo projekter. Ikke nødvendigvis ægyptiske projekter. Og i den fremtid, vi kan se ind i, er der ikke meget, som tyder på, at nye udbud kommer i større antal. Derfor regner vi med, at den troværdighed vi har bygget op gennem mange år i Egypten, kan komme os til nytte andre steder i regionen, siger Sami Salaheldin, regional chef for Cimbria Unigrains, til Børsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093