23948sdkhjf

Wila Maskinfabrik i gigant-projekt

Silkeborg-virksomheden deltager i et russisk nødgenerator-projekt, som har potentiale til at blive dobbelt så stort som det nuværende Wila.
Igennem halvandet år har ejer af Wila Maskinfabrik, Lars Lauridsen, været i dialog med russiske partnere om et muligt samarbejde om produktionen af en ny type nødgeneratorer. Nu er de to parter kommet så langt i processen, at de netop har underskrevet en Confidential Agreement. Det skriver Dansk Håndværk og Industri i sit seneste månedsblad.

Russerne har brugt omkring 10 mio. kr. og fire år på at udvikle en prototype på en ny banebrydende nødgenerator, som nu står færdig. Danske Wila er valgt til at bygge ”hjertet” i maskinen, da der er lovkrav om CE-mærkning for at kunne sælge det færdige produkt på både det europæiske marked og globalt.

- Vi har fået udleveret tegninger og al dokumentation. Nu skal vi så til at kigge på, hvad det vil koste at fremstille maskinen, fortæller Lars Lauridsen til DS-Bladet.

Ifølge Lars Lauridsen er projektet af sådan en kaliber, at det kan gå hen og fordoble virksomheden, fra det vi kender i dag.

Nyt selskab eller overtagelse
Han vil ikke røbe yderligere detaljer for samarbejdet, men er yderst positiv over forløbet frem til nu. Hvordan samarbejdet fremadrettet skal organiseres, er der endnu ingen løsning på. Lars Lauridsen forestiller sig enten at etablere et nyt selskab med russerne eller helt at lade sig overtage af russerne. Sidstnævnte mulighed afhænger dog af, om prisen er høj nok.

Wila Maskinfabrik har i dag fire forretningsben: Underleverandøropgaver, maskinbygning, projektdeltagelse samt egenproduktion af blandt andet filtreringsudstyr. Sidstnævnte udgør omkring en fjerdedel af den samlede omsætning, som i dag ligger i niveauet 60 mio. kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078