Vestas lander stort onshore-projekt i Skotland
Den danske vindmølleproducent skal levere 221 MW til North Kyle Wind Farm, der skal opføres i East Ayrshire i det sydvestlige Skotland.
Vindmølleparken skal bygges af North Kyle Wind Farm Limited, som er en del af Brockwell Energy Limited, og det er en af de største onshore-projekter i Storbritannien til dato.
Vestas skal levere 49 styk V136-4.5 MW-vindmøller, og ordren indeholder desuden en 30-årig serviceaftale.
Vindmøllerne skal efter planen leveres i andet kvartal 2024 og være i drift i tredje kvartal 2025.