23948sdkhjf

EUDP hjælper bølgeenergianlæg med at blive lettere, billigere og mere robust

- Vi vil gerne dele de dejlige nyheder om, at Wavepiston sammen med DTU og Aalborg Universitet har modtaget 15,6 mio. kr. fra EUDP. 

Sådan skriver bølgeenergiselskabet Wavepiston på Linkedin. 

Pengene skal gå til projektet "Composites, Hybrid testing and Simulations for a disruptive Wave Energy Converter” (COHSI-WEC). 

Målet med COHSI-WEC er at udvikle og teste en lettere, billigere og mere robust version af Wavepistons energimoduler. 

- Som et resultat heraf forventer vi, at kunne ramme en konkurrencedygtig pris og at kunne idriftsætte vores første kommercielle installation i 2026, skriver Wavepiston i opslaget. 

- Den næste generation af vores energimoduler bliver en nøglekomponent på vores vej mod en konkurrencedygtig pris og kommercialisering, siger Michael Henriksen, CEO hos Wavepiston. 

Hos DTU er Christian Berggreen glad for samarbejdet med Wavepiston og AAU.

- Bølgeenergi har potentiale til at blive et godt alternativ til vedvarende og fossilfri energiproduktion, siger han. 

Projektets samlede budget er på 22,4 mio. kr. 

Se nøgletal for:
Læs mere om: Bølgeenergi
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.844