23948sdkhjf

Pressemeddelelse fra Sanistål

På transmissions- og automationsmessen i Odense den 26. – 28. oktober præsenterer Sanistål sit komplette program inden for transmissionsprodukter.
Danmarks bredeste program for transmissionsdele

Efter at Sanistål tidligere på året indgik en eksklusiv leveringsaftale med den italienske producent Chiaravalli, er programmet af transmissionsprodukter blevet væsentligt udvidet og præsenteres for første gang på messen.

Programmet omfatter blandt andet tandremsskiver, kileremsskiver, kædehjul, modulhjul, spændbøsninger og mekaniske koblinger i alle gængse størrelser og standarder. Derudover tilbyder Sanistål at stå for eventuelle tilpasninger. På den måde kan Sanistål tilbyde en færdig enhed lige til at montere.

På messen vil Sanistål desuden præsentere rullekæder fra Regina, remme fra Gates samt lejer fra SKF og liniære føringer fra SKF Multitech – og Saniståls medarbejdere vil naturligvis stå til rådighed med rådgivning om anvendelsesmuligheder for de mange produkter.
Sanistål tilbyder også at levere både ekspertise og speciallavede dele, hvis en kunde ønsker en løsning, der kræver lidt mere.

På stand A-1003 kan messegæsterne desuden prøve kræfter med Saniståls ’kuglelege’. Her gælder det om at føre en kugle igennem et labyrintspil på mindre end et minut, og messens allerhurtigste tid bliver belønnet med et kroophold. Vinderen får direkte besked og bliver offentliggjort på Saniståls hjemmeside.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om Saniståls produkter eller Saniståls aktiviteter på transmissions- og automationsmessen, kan du kontakte Sanistål på tlf. 96 30 60 00.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067