23948sdkhjf

Minister er klar til at diskutere mere statsstøtte til industrien

Morten Bødskov siger i et interview med Børsen, at Danmark ikke kan ignorere den nye virkelighed, hvor industrier i både USA, Europa og Asien modtager statsstøtte

Statsstøtte til industrien har ikke været et ønske fra den danske regering, men nu er muligheden indført i EU, og derfor må Danmark forhold sig til den, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i et interview med Børsen.

- Vi må være helt ærlige og sige, at det er den nye virkelighed. I andre europæiske lande ser vi allerede målrettet støtte til udvalgte industrier. Det samme gør amerikanerne og kineserne. Vi vil selvfølgelig bruge de værktøjer, der er, og EU har åbnet for den her mulighed. Og der er også andre værktøjer, der kan sikre, at konkurrencen bliver fair, siger Morten Bødskov til Børsen.

Europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Polen er allerede ved at tilbyde statsstøtte og statslige garantier til deres virksomheder. Blandt andet har medlemslandene nu mulighed for at lave nye nationale ordninger, der giver statsstøtte til grønne virksomheder, skriver Børsen.

Hvilke konkrete tiltag, regeringen planlægger, ønsker Morten Bødskov ikke at komme nærmere ind på. Men han nævner vindmøller, solceller og elbiler som områder, hvor Danmark i dag er i "unfair" konkurrence med kinesiske virksomheder, der modtager statsstøtte.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078