Tysk ordre til Vestas
Det tyske selskab SAB WindTeam har afgivet en ordre på 43 MW til den danske vindmølleproducent Vestas.
Ordren består af syv styk V162-6.2 MW-vindmøller, som skal installeres i Bockenem-vindmølleparken i delstaten Niedersachsen.
Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 25-årig serviceaftale.
Vindmøllerne skal efter planen leveres i tredje kvartal 2024, og skal være i drift i andet kvartal 2025.