Fuld fart frem i 50 år
Gennem 50 år har HI-messen været flagskibet for danske messer, og har overlevet både økonomiske kriser og nedgangstider for messebranchen.
Foto/MCH Messecenter Herning.
Af Henrik Eilers
- Vi skal bygge en hal, der er vor by værdig. Hvor alle virksomheder i vort land, med udstillinger og messer kan få lejlighed til at vise, hvad dansk foretagsomhed kan præstere. En hal, hvor vi kan samles om kunst og sport samt til møder af enhver art, sagde direktør Kristian Madsen, Herning Motor Kompagni, da han holdt tale til den stiftende generalforsamling for Aktieselskabet Herning-Hallen den 30. december 1944. Der skulle dog gå nogle år, inden der rigtig kom gang i halbyggeriet, men den 20. maj 1954 blev den første hal på 1.600 kvadratmeter indviet i Herning Kongrescenter, der i dag ligger centralt placeret i Herning midtby.
Første messe åbnet af Kong Frederik 9.
I 1962 besluttede man at udvide udstillingsarealet med et messecenter lidt uden for byen, og i 1963 stod fem nye haller på 10.000 kvadratmeter klar til at huse den første Håndværker og Industrimesse, HI ’63. Messen blev åbnet af Kong Frederik 9., der også havde indvilliget i at tage protektoratet for HI-messen. I sin åbningstale sagde Kong Frederik blandt andet:
- Jeg vil åbne denne udstilling med en lykønskning til Herning, som har vist vort land, hvad et samfund kan udrette ved at arbejde sammen mod fælles mål.
Efterfølgende har kongehuset gennem årene vist stor interesse for HI-messen. Arveprins Knud var således en flittig deltagende gæst ved mange messeåbninger, og både prins Henrik, kronprins Frederik og prins Joachim har åbnet HI-messer.
Siden afholdelsen af den første HI-messe i 1963 er messecentret på Vardevej blevet udbygget i takt med behovet. Senest med opførelsen af Hal M, der er Danmarks største søjlefrie multihal på 11.250 kvadratmeter. MCH Messecenter Hernings samlede udstillingsareal er dermed 110.000 kvadratmeter.
Afspejler og præger den teknologiske udvikling
HI-messen har gennem alle 50 år både afspejlet og præget den nyeste teknologiske udvikling. I 1963 var computere – eller elektroniske regnemaskiner som man kaldte dem – kun noget, man havde på universiteter og i meget store firmaer, og man gravede stadig brunkul til Vestkraft i brunkulslejerne i Søby syd for Herning.
I dag er næsten alle besøgende og udstillere i besiddelse af mobiltelefoner og bærbare pc'ere, der har mere datakraft end datidens elektroniske regnemaskiner, og på HI-messen udstilles de nyeste landvindinger inden for energibesparelser og vedvarende energiformer som vind, sol og bioenergi.
Af pladsmæssige hensyn og i samråd med udstillerne blev byggesektoren fra 1969 udskilt fra den tekniske messe, og siden har HI-messen i alle lige årstal indtil 2004 været en byggefaglig messe – og i alle ulige årstal en teknisk messe.
Fra el-hækkeklipper til automatisering
En gennemgang af presseomtalerne fra de seneste 50 år viser om noget, hvor hurtigt den teknologiske udvikling er gået. I 1965 var det således lidt af en teknisk præstation at have direkte telefonforbindelse med eget nummer til 100 af messens 400 stande, og på Dansk Arbejdes opfinderudstilling var en elektrisk hækkeklipper et af de store trækplastre.
- Klipperen virker omtrent som en elektrisk barbermaskine og gør hækken jævn som et gulvtæppe, som der står i beskrivelsen.
I 1968 vises for første gang et laser-instrument på messen, og i 1973 præsenterede Teknologisk Institut for første gang industrirobotter.
- Industrirobotterne kommer nok forrest i billedet, og man står nu på tærsklen til robotalderen. Den hjemlige industri er nok mekaniseret, men ikke automatiseret af betydning, hed det i omtalen af robotten. Automatiseringen var langsomt ved at vinde frem, og Jydsk Teknologisk Institut præsenterede for første gang en numerisk styret bearbejdningsmaskine.
Senere har automatisering udviklet sig til at være HI-messens største fagområde, som henvender sig til alle dele af industrien.
Egen flyrute og særtog til egen banegård
Siden starten i 1963 har det været en udfordring for MCH at tiltrække besøgende fra Sjælland og København til HI-messen. Man var sig udfordringen bevidst, og allerede i forbindelse med HI ‘64 oprettede MCH sin egen flyrute mellem Herning og København.
Der blev skrevet kontrakt med Falck-Zonen om beflyvning til Herning Flyveplads ved Skinderholm med fire Heron-maskiner. I 1965 oprettede SAS i samarbejde med MCH en helt ny indenrigsrute, København-Karup-København, under HI ‘65. Ruten blev en forløber for den permanente indenrigsrute til Karup, der åbnede senere.
I 1968 var der for første gang direkte tog til “Station Herning-Hallerne”, der blev anlagt til Jydsk Teknologisk Instituts jubilæumstog. Senere har man i flere omgange benyttet stationen til IC3-særtog fra København, Sjælland og Fyn. Men især bygningen af Storebæltsforbindelsen og motorvejen til Herning har i de seneste år betydet, at man nu meget hurtigere og lettere kan komme fra Østdanmark til Herning.
Idémagerne Kaj Zartow og Ib Øhl
Gennem årene har der været en række markante ledere, der hver for sig har sat deres præg på udviklingen. Herning Hallernes første direktør var Svend Otto Skou Petersen, som dog hurtigt blev afløst af Kaj Zartow, der tog initiativet til bygningen af fem nye messehaller på Vardevej og afholdelsen af den første HI-messe i 1963. Det var Kaj Zartow, der gjorde messerne i Herning nationalt kendt, og hans evne til at inddrage hele byen i begivenhederne var noget, som hans efterfølgere tog ved lære af.
I 1970 blev Kaj Zartow afløst af Ib Øhl, der videreførte og udviklede Herning Hallerne i samme ånd som Kaj Zartow med mange nye idéer og arrangementer – blandt andet det første seksdages cykelløb i det centrale Jylland, som blev afholdt i den runde hal B. I 1970 blev Hans Bundgaard ansat som regnskabschef, og overtog i 1984 jobbet som administrerende direktør.
I starten en blandet landhandel
- I de første år var HI-messen lidt af en blandet landhandel, hvor der blev udstillet alt mellem himmel og jord, fortæller Hans Bundgaard.
- Det var på papiret en handels- og industrimesse, men det var i lige så høj grad en festlig sammenkomst, som satsede på det brede publikum. Messen kørte over ni dage, og især i weekenden var der et stort besøg af både børn og voksne. De besøgende betalte entre for at komme ind, men der kom alligevel omkring 100.000 besøgende, hvilket udgjorde en væsentlig andel af indtægterne på messen.
Ib Øhl, der i nogle år var højrehånd for Kaj Zartow og den, der kunne omsætte idéerne til praksis, mente, at HI-messens koncept skulle være mere seriøst, og at man skulle gøre mere for de besøgende fagfolk. Det var hans idé, at det var god markedsføring at give gratis gæstekort til besøgende fagfolk og at gøre parkeringen ved messecentret gratis, hvilket han fik gennemført. Det var på det tidspunkt noget - viste det sig - der var mange år forud for udviklingen på messeområdet, siger Hans Bundgaard.
Vision 2025
I 1995 blev Georg Sørensen direktør for messerne i messecentret og efter Hans Bundgaards pensionering i 2005 blev han endvidere administrerende direktør for Messecenter Herning, som i dag er en del af MCH-koncernen.
Han står blandt andet bag tankerne i fremtidsplanen Vision 2025, som blev præsenteret for offentligheden i år 2000, og som blandt andet omfatter en multifleksibel hal, et stadion, en erhvervspark, en drive-in bio, et oplevelsesland og en monorail-bane til Hernings centrum. Af disse projekter står allerede nu den multifleksible hal - hal M, SAS Arenaen og Jyske Bank Boxen færdige og er med til at sætte Herning på verdenskortet.
