Ny Vestas-ordre
En sydafrikansk kunde har bestilt 93 MW hos den danske vindmølleproducent.
Køber er Cennergi, som er et joint venture bestående af Exxaro og Tata Energy. Udover møllerne indeholder kontrakten blandt andet en 15-årig serviceaftale. De første vindmøller skal leveres i andet kvartal 2015, og vindmølleparken skal være klar til drift i første kvartal 2016.
- Efter at være blevet udpeget til foretrukken leverandør til adskillige vindkraft-projekter i Sydafrika, er vi stolte over i dag at kunne annoncere endnu en stor ordre til Sydafrika og over at kunne bygge vores første vindkraft-projekt med Cennergi, siger Thomas Richterich, president for Vestas Central Europe.