23948sdkhjf

Dall Energy-investor klar med nyt trecifret millionbeløb

Den franske kapitalfond Eiffel Investment Group (Eiffel IG) er klar til at investere et trecifret millionbeløb i danske virksomheder.

Tidligere har Eiffel IG investeret 80 millioner kroner i Dall Energy - og er altså nu klar til mere dansk. Især SMV'ere, der kan levere grøn teknologi med internationalt potentiale.

- Hos Eiffel Essentiel er missionen at drive den grønne omstilling med investeringer i bæredygtige, tech-løsninger. Danmark fører an på grønne løsninger, som resten af verden efterspørger – også blandt privatejede, små og mellemstore virksomheder. Netop disse virksomheder har et højt niveau af både innovation, afsætning og governance, som gør dem til interessante investeringer, forklarer investment director, Thibault Vanpeene i en pressemeddelelse.

Trecifrede fondsmillioner

Eiffel IG har en investeringsportefølje på 5,5 mia. euro på tværs af Europa. 30 procent består af energiinfrastruktur og teknologi til grøn omstilling – inklusiv deres første danske investering i Dall Energy.

Biomasse- og pyrolyseteknologivirksomheden modtog i foråret knap 80 mio. kr. Fonden har nu allokeret et trecifret millionbeløb til flere investeringer i danske SMV’er. Men de skal være på niveau med Dall Energy.

- Dall Energy er fantastisk eksempel på en privatejet SMV, der har lavet en grøn teknologi, mens man samtidig har opbygget en professionel virksomhed, som er særdeles markedsmoden. Det betyder konkret, at den er klar til lokal og europæisk succes i samarbejde med os. Og vi mener, at Dall Energys biomasse- og pyrolyseløsninger bliver en vigtig del af den grønne omstilling af Europa, for efterspørgslen er stigende, siger Thibault Vanpeene.

Effekten af indflydelse

Eiffel Essentiels investering i Dall Energy skulle bruges til at styrke Dall Energys menneskelige ressourcer og organisatoriske struktur, forbedre kapaciteten for sikkert at kunne levere et stigende antal projekter, accelerere den kommercielle udvikling på kernemarkeder og tilstødende markeder, og fortsætte innovation og teknologisk udvikling, herunder opførelsen af et demonstrationsanlæg til en helt ny pyrolyseteknologi til spildevandsslam og biogasfiber.

Hos Dall Energy fortæller administrerende direktør Jens Bentzen, at der allerede er mærkbare effekter af investeringen. Også selvom det ikke er mere end otte måneder siden, at pengene faldt.

- Vi er stolte af at have fået Eiffel IG med, og at de ser samme potentiale i vores biomasseforgasningsteknologi, som vi gør. Vi har allerede oplevet effekten af deres indflydelse, som spænder bredt fra bedre vilkår i banker, større interesse fra kunder til rekrutteringen af nye medarbejdere, som alle gerne vil med på vores vækstrejse indenfor grøn teknologi, siger Jens Bentzen.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101