23948sdkhjf

Fayard runder en milliard: "Meget tilfredsstillende"

Det har været et godt år for Fayard, der efter syv års pause igen kan fremvise en regulær milliardomsætning  

Det store reparationsværft Fayard har gang i forretningen og hiver både top- og bundlinjen op sammenlignet med sidste års regnskab.  

Omsætningen runder nu 1,1 mia. kr. - mod 979 mio. kr. sidste år, mens resultatet før skat stiger med 21 mio. kr. til 176 mio. kr.

Det fremgår af udvalgte nøgletal for regnskabsåret 2022/23, som værftet har offentliggjort i en pressemeddelelse. Selve regnskabet er dog ikke offentliggjort hos virksomhedsregistret endnu.

Med tallene cementerer Fayard sin rolle som landets største reparationsværft målt på omsætning. Nærmeste konkurrent på samme marked, Ørskov Yard, har ganske vist ikke præsenteret regnskab for 2022/2023, men endte i 2021/2022 med en omsætning på 699 mio. kr.

Regnskabet betragtes som "meget tilfredsstillende", lyder det fra virksomheden, der nord for Odense servicerer blandt andet containerskibe, slæbebåde, pramme, passager- og bilfærger, tankskibe med flere. 

Skuer man tilbage i Fayards regnskaber, skal man da også syv år tilbage for at finde en højere omsætning, mens overskuddet er det højeste i otte år.

Syv containerskibe

Blandt de større projekter, der har bidraget til Fayards nøgletal, fremhæver selskabets administrerende direktør Thomas Andersen blandt andet en modifikation af syv store containerskibe.

- Projektet medfører, at skibene kan udvide deres container-kapacitet og samtidig har et forventeligt lavere brændstofforbrug, hvilket dermed bidrager til håndtering af de skærpede energieffektivitetskrav for rederierne, siger han.

- Et andet eksempel på en større opgave har været konverteringen af et LNG-tankskib til en flydende LNG-terminal, som bidrager til at udbygge den mulige forsyningssikkerhed af LNG til Europa, hvilket bygger videre på vores stærke kompetencer indenfor servicering af LNG-tankskibe.

Forventningen for det indeværende regnskabsår er "fortsat at være konkurrencedygtige og fastholde samt udbygge vores kunderelationer og følger vores kunders udvikling tæt", lyder det. 

Dog forventer værftet at lande ”under niveauet for regnskabsåret 2022/2023”, skriver værftet i pressemeddelelsen.

Se nøgletal for:
Læs mere om: skibsværfter
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.76