23948sdkhjf

Tyrkisk skibsværft køber dansk svejseautomation

Ada Shipyard, der har hjemme i Istanbul-forstaden Tuzla, har investeret i svejserobotter fra fynske Inrotech. Det oplyser Inrotech på sin hjemmeside.

Den tyrkiske skibsbygningsindustri ser i stigende grad mod automatisering som alternativ til at sende svejseopgaver til udlandet.

Ahmet Sogukcelik, new building director hos Ada Shipyard, fortæller, at Inrotechs automatiseringsløsninger giver værftet markante tids- og omkostningsbesparelser og dermed øger konkurrencedygtigheden og svejsekvaliteten.

- Vi har set, at robotten er udstyret med en laserscanner, som scanner svejsefugen og laver et 3D-billede af den. Baseret på dette billede planlægger den indbyggede logik forløbet af svejsningen; den justerer svejseparametre efter svejsningens position, design og fyldningsgrad og bestemmer placeringen af ​​den enkelte svejsesøm, så svejsefugen til sidst får en ensartet fyldning, siger Ahmet Sogukcelik.

Ada Shipyard har afgivet en ordre på en Inrotech-Microtwin, som er specielt designet til at svejse mikropaneler, delkomponenter og T-profiler. Installationen er planlagt til starten af 2024.

Se nøgletal for:
Læs mere om: automation
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.829